Hvor mange print skal man vælge til en photobooth?

Når du lejer en photobooth med printer, kan det være svært at vurdere, hvor mange print der egentlig er brug for. Skal man vælge 100, 200 eller 300 billeder – og hvad nu hvis der kommer 150 gæster?

Hos Selfie.dk har vi udlejet photobooths siden 2013, og vores erfaring er faktisk ret klar:

Til langt de fleste fester er 100-200 print rigeligt.

Det er derfor ikke nødvendigvis en fordel at købe den største printpakke. Vi har sammensat vores løsning, så du kan vælge efter det forventede behov frem for at betale for flere hundrede print, som aldrig bliver brugt.

Hvor mange print skal jeg vælge?

Som tommelfingerregel anbefaler vi:

Fest Vores anbefaling
Fest med op til ca. 60 voksne 100-200 print
Fest med børn og fri brug af photobooth 200-300 print
Bryllup Typisk 100-200 print
Bryllupper med andre festtraditioner end de typisk danske, hvor photobooth og print bruges mere intensivt Typisk 300 print
Meget stort eller usædvanligt printbehov Print Extreme

Antallet af gæster fortæller nemlig ikke nødvendigvis, hvor mange billeder der bliver printet.

Flere personer står ofte sammen på samme billede, og mange gæster tager flere digitale billeder uden nødvendigvis at printe dem alle.

100 print rækker længere, end mange tror

Forestil dig en fest med 60 gæster.

Hvis fire personer står sammen på hvert billede, svarer 100 print i princippet til 400 person-optrædener på print. Selvfølgelig bruger gæsterne ikke photoboothen så systematisk, men eksemplet illustrerer, hvorfor man sjældent behøver ét eller flere print pr. gæst.

Samtidig kan gæsterne få deres billeder digitalt. Derfor er der ikke længere samme behov for at printe hvert eneste billede, der bliver taget.

For en almindelig voksenfest med op til omkring 60 personer vil vi derfor normalt anbefale 100-200 print.

Børn bruger typisk photoboothen anderledes

Er der mange børn med til festen, kan forbruget være større.

Børn synes ofte, det er mindst lige så sjovt at tage billeder som at få selve billedet bagefter. Hvis de får helt frie hænder, kan der derfor hurtigt blive taget og printet mange billeder.

Her vil 200-300 print normalt være rigeligt.

Med vores GoSelfie-box kan I også vælge en anden løsning: Lad printfunktionen være slået fra i begyndelsen af festen og aktivér den efter spisningen, når den egentlige fest går i gang.

På den måde kan børn og andre gæster stadig hygge sig med photoboothen tidligere på dagen, uden at en stor del af printpakken bliver brugt inden festen for alvor er begyndt.

Hvor mange print skal man vælge til et bryllup?

Til et typisk dansk bryllup er vores erfaring igen, at 100-200 print normalt er tilstrækkeligt.

Ved bryllupper med andre festtraditioner kan brugsmønstret imidlertid være anderledes. Vi oplever eksempelvis bryllupper, hvor photoboothen bruges langt mere intensivt, og hvor gæsterne i højere grad ønsker fysiske billeder med hjem.

Her anbefaler vi typisk 300 print.

Det afgørende er derfor ikke alene antallet af bryllupsgæster, men også hvordan gæsterne forventes at bruge photoboothen.

Ring gerne og få vejledning på tlf. 50 30 31 31

750 gæster – kun 107 print

Et godt eksempel kommer fra vores egne tests.

Da vi testede vores system, havde vi det med til en stor firmafest i Tivolis Kongrescenter med omkring 750 gæster.

Til arrangementet var der:

  • 4 photobooths
  • kapacitet til 4.500 print
  • omkring 1.000 billeder blev taget
  • men kun 107 billeder blev printet

Det var en ret tydelig demonstration af forskellen mellem antallet af gæster, antallet af billeder og det faktiske antal print.

Selv ved et arrangement med 750 mennesker blev der altså kun brugt lidt over 100 print.

Derfor sælger vi ikke bare flest mulige print

Det ville selvfølgelig være nemt at anbefale alle kunder en pakke med 400, 500 eller endnu flere print.

Men hvis kunden køber 400 print og kun bruger 80, har kunden i praksis betalt for noget, der aldrig blev brugt.

Det ønsker vi ikke.

Vores printløsning er derfor sammensat ud fra de erfaringer, vi har fået gennem mange års udlejning af photobooths til bryllupper, fødselsdage, firmafester og andre arrangementer.

For langt de fleste kunder er 100-200 print nok.

Har I mange børn med, eller ved I på forhånd, at jeres gæster er meget glade for fysiske billeder, kan 200-300 print være det bedre valg.

Ring gerne og få vejledning på tlf. 50 30 31 31

Hvad hvis 300 print ikke er nok?

Har du et arrangement, hvor du forventer et helt usædvanligt stort printforbrug, kan du vælge Print Extreme under kategorien “Øvrigt”.

Det er løsningen til arrangementer, hvor de almindelige printpakker ikke er tilstrækkelige.

Men til langt de fleste bryllupper og fester er der ingen grund til at gå så højt.

Kort fortalt

100-200 print: Vores anbefaling til langt de fleste fester og bryllupper.

200-300 print: Godt valg ved mange børn eller forventet høj brug.

300 print: Typisk relevant ved bryllupper og arrangementer med tradition for et højt antal fysiske billeder.

Print Extreme: Til arrangementer med et ekstraordinært stort printbehov.

Er du stadig i tvivl, så vælg hellere ud fra festtypen og gæsterne end alene ud fra antallet af inviterede. Erfaringen viser, at behovet for print næsten altid er lavere, end man umiddelbart forestiller sig.